Arkitekterna Niels Bruuns och Henrik Corfitsens egen beskrivning av Nordiska Akvarellmuseet:

Bebyggelsen og landskabet
Museet er placeret i mødet mellem havet og landskabet - i en langstrakt bygning, der fra havet opfattes som enkel, men markand med de voldsomme klippeformationer som baggrund. Fra landsiden opleves bygningen i mindre enheder som de andre bygninger ved vandet, og beliggenheden respekterer adgang og udsyn til badeområdet og udsynet over skærgården. Det har været væsentligt at placere museet fri af bjerget for at give gode adgangsforhold til museet og badeområdet, og med den valgte placering er tilstræbt en klar og naturlig sammanhæng mellem bygningen, landskabet og havet.

Bygningen er udformet med et bevæget og afvekslende facadeførlob under et samlende tag. I modsætning til denne stringente hovedform er de eksterne atelierer små enkelt-stående elementerplaceret utforstyrret på Bockholmen i læ af klippen. Museet og de fem atelierer er forbundet af en smal gangbro.

Adgongsforhold og friarealer
Vejvisning til museet foreslåes udført som identiske, visuelt forbundne søjler. Disse store vartegn kan opstilles ved frakørslen til området, ved ankomsten til forpladsen og ved museets indgang. Vejforløbet tydeliggøres af en ledelinie i belægningen.

Forpladsen mellem museet og bjerget udformes, så besøgende naturligt ledes frem till hovedingangen. Af hensyn til virksomheden i området ok tilkørselsforholdene bevares den store pladsannelse, men i en mere struktureret form ved at parkeringsarealerne markeres af lave mure udfor de ca. 40 pladser. Tilkørselsarealer og vendeplads belægges med asfalt, fodgængerarealer med brosten eller bordursten.

I overgangen mellem bjerget og pladsen plantes lave buske langes en sti, der forbinder parkering og badeområde og giver adgang til bjerget. Langs vandet udføres i hele museets længde en brygge i forlængelse af bryggen udfor konferencecentret og butikkerne. Bryggen sikrer en uhindret promenade langs vandet og tjener som anløbsbro for lystfartøjer og småbåde med besøgende til museet og museets restaurant.

Bygningsanlægget
Museet udformes som en to-etagers bygning med et varieret rumforløb bestemt af de forskellige funktioner, hvor rum med normal højde veksler med dobbelt høje rum. Der er to ligeværdige publikumsindgange til bygningens foyer - en indgang fra landsiden og en indgang fra vandsiden. Der er desuden mulighed for separat adgang til bygningens restaurant.
 
Foyeren er placeret og formet som et knudepunkt for alle publikumsområderne. Herfra vil de besøgende let kunne orientere sig om bygningens aktiviteter, og fra receptionen vil der være gode oversigtsforhold. Fra foyeren er der separat adgang til udstillingen, salen og restauranten, så hver del som ønsker kan fungere selvstændigt.

De publikumsorienterede funktioner - udstillingslokaler, samlingssal og restaurant - er placeret i stueetagen. Administrative lokaler og studielokaler er overvejende placeret på 1. sal, ligesom lokaler for 'Gul scen' erplaceret her.

Udstillningslokaler
Udstillingslokalerne og samlingssalen er placeret i forbindelse med hinanden, så salen kan indgå i en større udstillingsmæssig sammenhæng. Udstillingslokalerne for både særudstillinger og for den permanente samling er søgt udformet på en måde, der ikke begrænser udstillingsmulighederne væsentligt.

De nordiske rum er placeret i tilslutning til særudstillingen og udformet som 'køjer' der kan fungere enkeltvis eller to eller flere sammen.

Fra særudstillingen er der adgang til børneatelieret via et udstillingsrum for børnetegninger.

Der forekommer ikke direkte solinfald i udstillingslokalerne. Både i den permanente samling og i særudstillingslokalerne er der vinduespartier mod vandet, der erafskærmede af indstillige lodrette lameller, der kan lukke helt for lysinfald.

Desuden er der i særutstillingen et højtsiddende vinduesbånd, der vil give et diffust lys i udstillingsområdet. For at udnytte den særegne udsigt er der derimod store vinduespartier i overgangene mellem museets forskellige afsnit.

Administration
Fra forpladsen er der tilkørsel og indgang til vagtmesteren, der er placeret i et separat afsnit ved værksted, tekniske rum og lager. Herover placeres kontorer for museets administration og - over den permanente samling - laboratorium og konservator.

Studielokaler
Ved laboratoriet - ligeledes over den permanente samling - placeres akvarelarkivet. Det interne atelier og eksperimentværkstedet er sammenhængende og placeret så de to lokaler kan bruges uafhængigt af museets øvrige funktioner.

Bibliotek og møderum er placeret langs østfacaden over foyeren.

Samlingssal
Salen er givet en sælvstendig form, der adskiller den fra den øvrige bygning. Der er adgang for publikum fra foyeren overfor et stort vinduesparti mod vandet. For skuespillere er der adgang via en trappe ved restauranten.

Restaurant
Museets restaurant er placeret mod syd nær badeområdet og med utsigt over skærgården. Restaurantens facade er trukket tilbage, så der er opholdspladser i det fri langs bryggen.

Niels Bruun, den ena av arkitekterna bakom byggnaden, om projektet:
Den arkitektkonkurrence, som var baggrunden for det videre projekteringsforløb og for byggeriet af museet, betød også en forpligtelse til at være stædig og vedholdende i udviklingen af projektet. Projektet blev snart sat ind i nogle tidsmæssige rammer, og økonomiske forudsætninger fik naturligvis en afgørende indflydelse på mulighederne.

Den landskabelige placering og det overordnede arkitektoniske koncept syntes klart, da den egentlige projektering gik igang, men midt i projekteringen viste det sig, at byggeriet måtte beskæres med ca. 25% på grund af uforudsete udgifter til fundering og tekniske anlæg. Det betød, at nogle funktioner måtte reduceres, men det betød også en stramning af projektet og en bedre funktionalitet, og i hele det videre forløb er det i det væsentligste lykkedes at fastholde de arkitektoniske intentioner.

Der er arbejdet meget med placeringen af museet og gæsteateliererne og med udformningen af de to landskabsrum, det ene mod land og det andet mellem museet og ateliererne på den anden side af vandet.Det har været vigtigt at tilpasse arkitekturen til skalaen i landskabet og at bearbejde selve oplevelsen af at bevæge sig gennem landskabet og oplevelsen af rumforløbene i museet - i sig selv og i den landskabelige sammenhæng. Det har betydet mange vandringer i naturen og i museet under byggeriet både om dagen og om natten og det har givet nogle store oplevelser af lyden fra vandet og af det helt specielle lys på stedet.

Museet har forbilleder i nogle dejlige arkitekturoplevelser, bl.a. arkitekter som Loos og Schindler og mange andre og meget andet og ikke bare arkitektur. Det kan sikkert ses i proportionering og materialebehandling, men der er gjort meget for at give museet et eget kraftfuldt udtryk i en egen arkitektur med en stærk forankring til havet og naturen. Der er materiale- og farvemæssige lån fra den stedlige byggetradition, men der er aldrig gjort forsøg på at bygge videre på den Bohuslen-ske bygningskultur.

Museet er fra starten planlagt med mulighed for foranderlighed i de nuværende rammer ikke blot i udstillingernes opbygning, men også i husets funktion og med mulighed for at udvide museets kapacitet. Her vil det på længere sigt vise sig, om arkitekturudtrykket - selvfølgelig i en varsom behandling - er tilstrækkelig kraftigt og bæredygtigt i helheden såvel som i detaljen.

Niels Bruun 2000-06-01

Här följer delar av juryns utlåtande:
"Förslaget har en enkel framtoning. Byggnaden har placerats längs strandlinjen, delvis ute i vattnet. Ingreppen i landskapet har reducerats till ett minimum". Juryn skriver att det vinnande förslaget präglades av "en självständig, professionell hållning vid användningen av traditionella byggnadsmaterial" och att förslaget väl smälter in i den byggda miljön.

Vidare menar juryn att det faktum att gästateljéerna har lagts på Bockholmen, på andra sidan det lilla sundet, gör att det "skapas ett sammanhang över vattnet som gör akvarellmuseet till en viktig del i detta rum". Museet och gästateljéerna kommer att bindas samman med en gångbro över vattnet.

UPP